ODFS® PaceXL

ODFS® PaceXL programmeres, så den passer til din gang og fungerer ved hjælp af en fodkontakt, der registrerer, hvornår hælen løftes fra underlaget.

Selve stimulatoren har man typisk i en bukselomme, i buksekanten, i bæltet eller man kan vælge at have stimulatoren siddende på underbenet i en manchet. Fra stimulatoren går en ledning til 2 elektroder, der enten er placeret i manchetten eller direkte på underbenet. Ledningen er tynd og løber i buksebenet. Systemet kan derfor bæres meget diskret.

Fodkontakten placeres i skoen under hælen, og en lille sender (LINQ) placeres enten i kanten af skoen, foran ved snørrebånd eller i kanten af strømpen. Det lille batteri i senderen skal skiftes ca. hver 4. uge. Der kan også anvendes en fodkontakt med ledning til stimulatoren, og denne medfølger som reserve. Stimulatoren leveres med genopladeligt 9V batteri og oplader.

Batterilevetiden afhænger af brug, bruger man enheden med trådløs fodkontakt, anbefales det at oplade batteriet dagligt.

Brugen af ODFS® Pace XL kræver, at man som bruger bliver god til at placere elektroderne de korrekte steder på benet. Systemet er generelt mere vanskeligt at anvende med en hånd eller nedsat finmotorik.

Yderligere info : http://www.odstockmedical.com