Leifs erfaringer med hjælpemidler

For 5 år siden efter 25 år i det etablerede system omkring div. hjælpemidler i forbindelse med min MS. besøgte jeg EL-KLINIKKEN for at afprøve dropfodsskinnen TurboMed. På det tidspunkt havde jeg en ODFS Pace dropfodsstimulator, som jeg ikke brugte, da hælsensoren simpelthen ikke virkede fornuftigt, og så brugte jeg en knæskinne til begrænsning af hyperekstension over mit venstre knæ. Jeg er rørlægger og arbejder med vandrør i div. udgravninger, vel og mærke i alt slags vejr, vi taler mudder, sne, regn, stiger, kravle osv. Jeg var begyndt at have udfordringer med at komme omkring med min dropfod og smerter på baggrund af hyperekstensionen. Men det var ikke så nemt at finde egnede hjælpemidler, der kunne bruges i alt slags vejr, terræn og fodtøj, derfor tog jeg straks forbindelse til EL-KLINIKKEN, da jeg så et billede af TurboMed skinnen.

For første gang i systemet oplevede jeg at møde en engageret og kvalificeret behandler, der ikke kun ville sælge mig et produkt for en given profit, men faktisk ville mig det bedste, uanset om det var uden at sælge mig noget. Jeg prøvede godt nok TurboMed skinnen, som var klart den mest komfortable dropfodsskinne, jeg nogensinde har prøvet. Ganske fantastisk at have en dropfodsskinne uden at kunne mærke, at du har den på overhovedet. Derefter kom snakken ind på min ikke brugbare PaceXL dropfodsstimulator, og jeg fik meget hurtigt fortalt, at der var kommet en ny meget bedre hælsensor. Ganske kort efter gik jeg rundt med en dropfodsstimulator, der virkede og jeg følte næsten, at jeg var blevet helbredt. Så i stedet for en dyr ny løsning endte jeg med en ny billig hælsensor til min ODFS PaceXL dropfodsstimulator.

Efter et års tid med brug af ODFS PaceXL dropfodsstimulatoren fik jeg problemer med mit knæ pga. hyperekstension og Thomas fra EL-KLINIKKEN foreslog en Mygait 2-kanals stimulator, som kunne hjælpe med at holde knæet på plads. Mygait er en fantastisk stimulator, jeg tager den på tidlig morgen og tager den ofte af sen aften uden at røre ved den overhovedet. Den korrigerer min ankel, så jeg ikke vrider om på foden, den afhjælper min dropfod og støtter mit knæ.

Efter et års tid eller mere med Mygait forsvandt nervesignalet til at afhjælpe min dropfod desværre midlertidigt fra mit underben og derfor endte jeg så med også at bruge Turbomed for at få løftet af foden tilstrækkeligt🙂 Og det er altså fantastisk, hvad den skinne kan holde til af div. udfordringer i forbindelse med mudder vand osv. og stadig efter en arbejdsdag på 14 timer tænker du ikke over, at du har den på. Heldigvis hjalp MyGait mig stadig med at holde anklen på plads under gang.

Jeg er stadig fuld aktiv på arbejdsmarkedet som håndværker, men uden mine hjælpemidler og uden hjælp fra Thomas Flodin er jeg ret sikker på, at jeg havde været et helt andet sted i mit liv. Samtidig føler jeg mig ikke hæmmet i min fritid af ikke at være mobil længere. Så mine største anbefalinger til EL KLINIKKEN og jeg kører gerne de 320km. fra Horsens til København, når jeg har brug for hjælp til mit udstyr 🙂

Leif 56 år, erhvervsaktiv håndværker
Dropfod og overstræk i knæet på baggrund af sclerose.